Indlæg

17 januar 2010

Award fra Karen Klarbæk, min dejlige blogven!!



Jeg har fået en award af Karen, og det er ikke første gang. Faktisk er jeg ret stolt Karen, over at få den fra dig. Det betyder noget for mig, tak min ven!!
 Du skriver, at jeg fordyber mig. Ja, hvis vi ikke forholder os til vores medmennesker og livet i al sin helhed, så taber vi hurtigt retnings sansen og kan ikke finde stien frem. Og så kan vi let foranlediges til at tage motorvejen, hvor det er lys, og alle kører hurtigt i samme retning uden at nyde naturen  eller vinke til hinanden. Der gider jeg ikke ende.

Jeg skal efterkomme de tre punkter:

A) Vise awarden på min blog, hermed gjort.
B) Linke til den, jeg har fået den af : Karen
C) Skrive 7 ting om mig selv:

1) Jeg elsker at filosofere og diskutere, og dermed er det vel indlysende, at jeg går død på overfladisk bavl. Dermed ikke sagt, at jeg ikke går op i hverdags emner. For se, det gør jeg. Netop disse er jo dem, der gør os til følende individer med muligheden for at tilvælge og fravælge og mærke efter.
Jeg er altid klar til en god debat eller diskussion, og til fester ender jeg altid op i det hjørne, hvor de dybe samtaler er og muligheder for ny indsigt. Jeg er hellere på tomandshånd end siddende skålende om et bord.
Jeg bliver irriteret, når folk ikke har en mening, og når folk ikke tager ansvar eller viser omsorg for andre.

2) Jeg finder livet interessant og mener, at vi hver især har ansvar for at bruge vores evner og muligheder optimalt. Samtidig mener jeg, at vi har et gensidigt medmenneskeligt ansvar for at udvikle, stimulere og hjælpe hinanden til at se muligheder og turde tage dem.
Jeg er dybt taknemmelig for de muligheder livet har givet mig. Taknemmelig for min dejlige familie og skønne venner. De giver mig kærlighed, energi og omsorg. Jeg er bevidst om deres værd og de fylder min livstank op hver dag, og for det er jeg taknemmelig og ydmyg.

3) Jeg tror på, at godhed avler godhed, glæde genererer glæde, og at vi alle er unikke. Jeg vælger et åbent sind, troen på det gode i andre og skuffes uhyre sjældent. Jeg er ikke naiv, og nogle opfatter mig som meget kontant, men jeg gider ikke, når man ikke går til sagens kerne, eller jeg fornemmer en skjult dagsorden. Mine omgivelser har krav på mit nærvær og min ærlige mening, og jeg forventer det samme tilbage.

4) Jeg glædes ved at se glæden hos et medmenneske, jeg tynges, når jeg ser andre tynges. Min styrke ligger i empatien, min svaghed i ikke at kunne lægge tingene fra mig, når jeg skal sove.

5) Her kan jeg ikke finde på noget - men humor er vigtig

6) Jeg har en drøm om at skrive en bog, lave en foredragsrække om teenage coaching, den nærværende forælder eller kvinde, find din mening. Jeg venter bare på den, jeg skal lave det med. For hun kommer ud af den blå luft en dag, er det dig måske??

7) Jeg elsker at undervise. At give er det samme som at modtage.

Jeg giver awarden videre til:


For jeres altid varme og gode kommentarer!!!
Og Karen en varm tak for dig!!!
En smuk sang, der er værd at have med i rygsækken. Den er til Lille Josse, (der er syg), fordi hun elsker den.





4 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Tusind tak, Birgitte - er meget rørt og beæret. Den må der lige tænkes over....

Madame sagde ...

Jeg siger også tusind tak, Birgitte, og jeg læste med glæde, hvad du fortalte om dig selv :-)

Losarinas mor sagde ...

Tak.
Og gisp ! Det du skriver om dig selv- du er en spændende kvinde- respekt !
En award , der skal tænkes over :-)

Jeannet, Silas og Sol, sagde ...

Hej Birgitte
1000 tak endnu engang. men alt det smukke du skriver skal jeg vist lige tænke lidt inden jeg sætter mig til tasterne. HVor skriver du altså smukt.
Hvordan ser det ud med et besøg i morgen eller onsdag formiddag?
Klems Jeannet