Josephine manglede lige en hængetaske til sine noder. Stoffet er fra Stof og Stil. Knappen er fra Mormors unge dage. Den var hurtig og let at lave, så mon ikke de 2 søstre også skal have.
Josse er lige gået igang med at tage kørekort, så hun skulle lige have denne lille lykkebil.
Måske skulle man bare gå på sit syværksted med det samme. Drengene er i garagen og arbejder på båden, Amanda synger og spiller klaver med sin veninde. Josse er til tøseaften med pigerne fra gymnasieklassen. Helene er hjemme i Kbh. og læser lektie. Så jeg har jo masser af tid til mig selv. Nej, måske man skulle lave en lille kage/slik tapas til dem alle.
På fredag er det min fødselsdag, så man kunne også lige sy nogle rød/hvide dækkeservietter, som lignede Dannebrosflag eller ?? Nej, det bliver kage tapas!!
Så blev der lige produceret 2 blommefarvede elefanter på brors foranledning. De er rigtig fine i virkeligheden, men lyset er ikke lige med mig. Brormand kom kl. 17.30 med en prøve på et flot blommefarvet sengetæppe, og jeg gik igang med det samme og blev færdig her kl. 20.30. Jeg har haft hold i ryggen og nakken i 10 dage, så det var vist ret dumt, nu værker det igen øv også.
Jaaa, jeg er lidt heldig, for jeg er blevet adopteret af bandet Break Out Lucille som deres lille næbbede maskot, der godt kan lide rap. Jeg er sikker på, at de har en stor fremtid indenfor musikken, (jeg hørte dem også give interview i radioen forleden dag), og jeg skal med til hver en koncert - STORT!!! Nå, jeg daffer, musikken kalder: http://www.myspace.com/breakoutlucille
Tag dig tid til at være venlig -
det er vejen til et lykkeligt liv.
Tag dig tid til at drømme -
da hæfter du din vogn til stjernerne.
Tag dig tid til at elske og blive elsket -
det er et gudegivet privilegium.
Tag dig tid til at se dig omkring -
dagen er for kort til bare at se sig selv.
Tag dig tid til at le -
det er sjælens musik.
I dag skal mine unger have nybagt lunt franskbrød på sengekanten, bare fordi det er dem. Der findes heller ikke noget bedre end at vågne til duften af nybagt brød og friskkværnet kaffe. (Jeg sender mine store unger et nybagt stk. brød i tankerne).
Opskriften er:
30 gram gær
1 hvidtøl
250 gr speltmel
250-300 gr.
2 spsk. salt
Udrør gær i øl, tilsæt mel og salt, men hold durum mel tilbage . Hæver 30 - 60 minutter. Tilsæt så durum mel, ælt godt og lad det hæve i en hævekurv drysset med lidt mel i bunden og på brødet. Hæver, mens ovnen varmer op til 200 gr. Bages ca. 25 min.
Ja, jeg har været tidligt oppe, men jeg gik også omkuld kl. 21 igår. I aften kommer der en producer og skal vælge sange med Amanda, hun har skrevet 10 helt selv, så de bedste vælges ud. Jeg skal lige have bagt en citronkage og lavet en æblekage, for det er da lidt en fest for hende!!
For et par år siden lavede jeg sådan en til hver af mine fem unger og fætter Theis.
Børnene har hver en kasse til julepynt og påskepynt, de har fået gennem årene. Så har de noget at tage med hjemmefra, når de flytter.
Hver gang vi er ude at rejse, køber vi et stykke julepynt med hjem. Det er så dejligt at gå hånd i hånd om træet og så sammen mindes gode ferier, og året der gik.
Tja, nu må jeg vist se at få gang i mit gode kamera, for farverne duer altså ikke på min iPhone. Taskens farve er virkelig smuk vårgrøn, som nye udsprungne bøgeblade. Man kan vist heller ikke se alle de perler, jeg møjsommeligt har siddet og syet i blomsterne. Nå, men jeg har altså også lavet en i lyserød og lyseblå, så der skulle være lidt at vælge imellem nu, når foråret endelig kigger frem.
Jeg har fødselsdag d. 2 april, og som regel sidder vi ude og spiser den dag. Gad vide, hvad det bliver til i år??
Jeg har lavet 3 af disse dukker til mine piger i dag. Så dem hos Ravenhill, hun har en fantastisk blog, og jeg måtte lave min egen variant.
Vi har haft en skøn hygge dag. Det var også tiltrængt efter en kort nat. Hentede Josephine og 2 af hendes venner til fest i nat kl. 01.30. Troede jeg skulle hjem og sove, men så kunne jeg ikke falde i søvn igen før ved 4 tiden, og så stod jeg op igen kl. 6.30, fordi her duftede af morgenbrød fra bageren og friskkværnet kaffe, uhm...
Mine forældre kom i dag med en stor påskekurv med tulipaner, lys, påskemandler, gul juice, gul melon, gule bananer, gul ost, vin, flødeboller, vindruer, æbler, appelsiner og påskeslik. Min mor og jeg gik igang med påskepynten, og vupti så havde vi pyntet op, og sorteret og smidt ud. Her er så hyggeligt og forårsagtigt nu. Måske lidt tidligt, men men.
Michael er igang med hakkedrenge og spejlæg, så jeg kan ikke klage over en almindelig søndag i marts mdr.
Der skal være en gul, orange og brun også i dette kyllinge hold, og så skal der laves et sæt til Helene, Josephine, Amanda og min mor. Så måske til næste påske er de fuldtallige???? Jeg må bare så meget igang. Det er nemmere at se dem, hvis man trykker på billedet. I morgen skal der bages pølsehorn til Josses gymnasieklasse, som de kan sælge. De holder støttefest til deres Dublin studietur. Det sjove er, at Michael min mand skal flyve dem til Dublin. Det bliver ret festligt, fornemmer jeg. Jeg tror lige, at jeg vil gå i gemmerne for at se, om jeg kan finde lidt til deres tombola. Måske jeg kan nå at producere nogle øreringe og et par nøgleremme. Josse, Michael og jeg sidder her med hver vores computer og hører Rickie Lee Jones for fuld udblæsning. Det er rigtig hygge.
Super dårligt billede min iPhone laver. De er lavet af beige ruskind med forsølvet kugle i midten. I butikkerne koster de 169 kr, direkte hos mig 99 kr. plus porto.
Min mand har taget det her billede igår. Is flagen på stenen er 3 x4 meter og 25 cm tyk, så den vejer ca. 2 tons. Det er balance i naturen. Vi bor ned til Roskilde Fjord og ikke to dage er ens her. I dag er det Ørnenes Dag, og der har været ca. 600 mennesker på Strandpromenaden for at se på de tre havørne, der lever her. Michael har taget nogle flotte billeder, som Pressen allerede har ringet for at få. Så gætter på, de kommer i avisen i denne uge.
Hvis man kigger godt efter, så kan man se, at ørnen bliver angrebet af en hvid måge lige over den. Derfor sidder den sådan med hovedet.
Der findes 191 havørne i Danmark, og de holder sammen i par for livet, og de finder ikke en ny mage, når den ene dør.Det gælder vist også for svanerne.
Her har ørnene fanget et blishøne. Den er ligesom ret stor i sammenligning.
Havørnens vingefang er op til 2 meter og 65 cm.
Billederne er taget på 700 meters afstand.
I kan se flere af Michaels billeder på Gildberg.eu
Her jager ørnene gråænder.
Vi har haft en dejlig weekend til trods for, at jeg er nede til tælling med forkølelse og hovedpine. Børnene og jeg var på Fashion Outlet i Øksnehallen igår. På vejen hjem tog vi lige indenom City 2 for at købe bukser til Victor.
Til aftensmad kom Amandas musikvenner og skulle blive her til i dag. Vi nyder, at der er liv i huset og det er en fryd, når sådanne store Sankt Annæ unger spiller og synger. Vi har et musikstudie, som meget tit er i brug her. Vi spillede fede numre for hinanden, mens nogle af ungerne lavede pandekager med nutella og ananas til os alle sammen. Vi er noget trætte i dag, men det er på en dejlig fyldt af god stemning måde.
Så lykkedes det at lave en hue i Russerform. Den blev også filtet 3 gange i vaskemaskinen. Jeg har lagt mærke til, at farvede garner filter lettere end hvidt, sååå.
Nu kan jeg ikke bestemme for, om jeg skal pynte med perler og broderegarn i stedet for min lille sorte minkblomst. Tror jeg laver en lyngfarvet el. lilla, der skal pyntes med sart grøn, lilla, gul, rosa, råhvid og sølv broderier/hæklerier.