Igår havde min søde veninde Joy inviteret mig med på Ledreborg på tøsetur. Det var skønt vejr, dog en smule køligt, og der var mange mennesker.
Joy kender 1000 mennesker via. sit arbejde, så det er altid sjovt at være sammen med hende. Hun er bl.a. Danmarksmester i Bodypainting, har sin egen skønhedsskole og 1000 jern i ilden. Hun har været make-up artist hos Sony, så hun kender mega mange typer. Sidste år hyrede Converse hende til at male på deres sko på Roskilde Festival. Hun er en fantastisk maler/tegner, så hun ser ofte små detaljer, jeg ikke ser. Vi er meget forskellige, men måske derfor har vi det så utroligt godt sammen. Hun er et sødt, hjertevarmt menneske men også benhård business kvinde. Jeg nyder at være sammen med hende for hendes verden er så langt fra min boglige verden.
Jeg købte bl.a denne kageform, og tanken er, at jeg skal bage 90 stk. bordeaux roser til Josephines studenterfest (Der er inviteret 90, håber på godt vejr). Joy lokkede mig og sagde, dem kan du hurtigt bage, der er 12 af gangen. Josephine blev meget begejstret, så nu håber jeg, at resultatet bliver godt. Jeg skal prøvebage sammen med min skønne svigerinde Mette i dag, hun er som en søster for mig. Og jeg savner hende hver gang, min bror og hun drager til Århus, hvor de bor.
Jeg skal lige løbe en tur med løbeklubben -5 km- om lidt, mens resten af familien putter under dynerne. Det tegner til at blive en dejlig dag, så på med smilet og nyd den.
Indlæg
21 maj 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


0 kommentarer:
Send en kommentar