Indlæg

23 maj 2011

Øv, kunne ikke hækle studenterhuer til øreringe

 Josephine - vores 3. ældste står nu for tur som student. Der er inviteret 90 til havefest, så måske er det derfor, jeg vågner tidligt i denne tid?? Den levende musik er på plads, tapas er snart på plads. Der skal være bål til de unge, så de kan bage pandekager, når alle de gamle er gået hjem, osv. Det bedste af det hele er, at Amanda og Thomas kommer hjem fra et år i USA. Jeg savner dem.
Jeg prøvede at hækle en studenterhue, bare en lille en til en broche el. ørering. Det gik ikke, øv. Nogle, der kan hjælpe???
Jeg er i fuld gang med at få styr på dessert kagerne, så der prøvebages og spises!!Nu skal jeg ud og løbe med løbeklubben, det er nok meget godt!!



21 maj 2011

LEDREBORG MED JOY

Igår havde min søde veninde Joy inviteret mig med på Ledreborg på tøsetur. Det var skønt vejr, dog en smule køligt, og der var mange mennesker.
Joy kender 1000 mennesker via. sit arbejde, så det er altid sjovt at være sammen med hende. Hun er bl.a. Danmarksmester i Bodypainting, har sin egen skønhedsskole og 1000 jern i ilden. Hun har været make-up artist hos Sony, så hun kender mega mange typer. Sidste år hyrede Converse hende til at male på deres sko på Roskilde Festival. Hun er en fantastisk maler/tegner, så hun ser ofte små detaljer, jeg ikke ser. Vi er meget forskellige, men måske derfor har vi det så utroligt godt sammen. Hun er et sødt, hjertevarmt menneske men også benhård business kvinde. Jeg nyder at være sammen med hende for hendes verden er så langt fra min boglige verden.

Jeg købte bl.a denne kageform, og tanken er, at jeg skal bage 90 stk. bordeaux roser til Josephines studenterfest (Der er inviteret 90, håber på godt vejr). Joy lokkede mig og sagde, dem kan du hurtigt bage, der er 12 af gangen. Josephine blev meget begejstret, så nu håber jeg, at resultatet bliver godt. Jeg skal prøvebage sammen med min skønne svigerinde Mette i dag, hun er som en søster for mig. Og jeg savner hende hver gang, min bror og hun drager til Århus, hvor de bor.

Jeg skal lige løbe en tur med løbeklubben -5 km- om lidt, mens resten af familien putter under dynerne. Det tegner til at blive en dejlig dag, så på med smilet og nyd den.

17 maj 2011

Hårspænder med blomster i alle sommerens farver

På forespørgsel på hårspænder hos nogle af pigernes veninder, blev det lige til dem her. De er ca. 6 cm lange og super fine i farverne. Tænker de små Studiner bliver rigtig fine.

16 maj 2011

Sølv isøreringe

Altså jeg beklager billedkvaliteten. Dette skulle forestille ægte sølvvafler med is af porcelæn og små perler. Jeg har lavet 6 par i dag og de 4 er allerede solgt. De bliver v-is-t pænt populære.

15 maj 2011

Hæmatit smykker

I dag havde jeg besøg af min skønne "guldsmede" veninde Pernille. Hun stod bag en lækker gave fra fire veninder til min fødselsdag: Nemlig mit helt eget professionelle værktøj til fremstilling af smykker og derudover div. sølvmaterialer. I dag kom hun så og gav mig vejledning og gode tip. Nu har jeg fremstillet øreringe, halskæder og div. vedhæng til mine 3 piger, men det skal de ikke se endnu.
Pernille har en enorm sikker og god smag, og hun er kritisk. Så det var dejligt jeg slap gennem nåleøjet hos en proff. Hun er ikke bare en skøn veninde, men også et utroligt nærværende og omsorgsfuldt menneske, så jeg er så heldig at have Pernille i mit liv.
Jeg fik fremstillet smykker til de butikker, hvor andre af mine ting sælges.
Måske det er lidt  svært at se på billedet. Men det er et vedhæng, der består af en stor Hæmatit kugle med sølv blomster på hver side og en facetsleben Hæmatit sten foroven. Vedhænget hænger i en grå ruskindssnor.
Desuden lavede jeg div. øreringe.
Midt i hele seancen kom min bror, hans kæreste og min far. Hun havde taget mega meget lækkert tøj med, da hun har gode forbindelser indenfor tøjbranchen. Så det var skønt at få ny garderobe.
Nu sidder jeg så her og slapper af ovenpå en dejlig dag i kærlige menneskers nærhed.

14 maj 2011

Produktion af Samerarmbånd

Jeg har haft travlt med at få diverse bestillinger ud af huset, så der kunne blive lidt weekendfri. Og så da jeg vil lukke min computer for natten, er der lige røget 4 mere ind, så.....
Samiske armbånd er et meget gammelt håndværk oprindeligt udført af Samerne i Lapland. Det er udført i renskind el. lammeskind, renhorn knap og tintråd. De laves efter mål. De er meget populære og laves af bl.a. Bee Christensen, og kan ses hos Guldsmeden.Leveringstid 8-10 dage.
Om lidt står den på løbetur med løbeklubben, og så skal udstyret til yngstemands hyttetur klargøres. 
Jeg har været længe væk fra posten her, vil ikke gå i detaljer. Det ligger ikke til mig at dvæle ved tingene el. beklage mig. Så kort info: Min mor døde 1 dec efter 6 ugers cancer. Det efterlod os i en krisesituation, da hun havde passet min far med Alzheimer hjemme. Nu er der lidt ro på og jeg er sammen med ham hver dag i håb om at give ham en værdig tid. Jeg passede selv mine forældre fuldtid i 5 måneder., og er dybt taknemmelig for den mulighed.